DESIGNHISTORIE

Når designhistorie kombineres og skaber trends indenfor møbel og design

De brølende 20’ere møder den moderne verden

Alt fra Art Deco til De Stijl til det nye fokus på futurisme

Hidtil har der været et øget fokus på organiske former og runde møbler, hvilket også vil skinne igennem i de kommende år. Art Deco var en dominerende indretningsstil i perioden 1925-1940, som var kendetegnet ved geometriske grundformer med fokus på funktionalitet. Perioden kan ligeledes relateres til bl.a. Bauhaus og Futurisme, da de begge gjorde op med tidligere tankegange og designidéer. Som med Bauhaus’ dominerede stil fra starten af 1900-tallet ses der stadig en tendens indenfor møbler med dele af bøjet stål. Ligeledes er det uundgåeligt, at spotte Alvar Aaltos metoder med det dampbøjede træ. Trendforskere forudser dog i dag, at de lige og kantede linjer fremadrettet igen vil blive mere udbredte som en kontrast til det organiske. Dette kan relateres til De Stijl, som kom til i 1917 og bar præg af design med et industrielt og råt look, hvor de enkelte elementer svæver og er løst forbundet. Dette er også tendenser, som vil ses mere fremadrettet og som bl.a. A2 design, har taget til sig i deres nye kollektion med stole.

designhistorie designhistorie designhistorie

De naturlige elementer hitter endnu

De naturlige materialer er i dag vendt stærkt tilbage, og kan spores tilbage til diverse tidligere designperioder. Vi vender dermed tilbage til netop det, som arkitekten Frank Lloyd Wright lagde stor vægt på tilbage i 1900-tallet – at have naturen som inspiration. Med følgende citat, var der ikke var nogen tvivl om, hvilken holdning han delte: “A genius is a man who sees nature, who follows nature and who feels nature”.